
flor copenhagen er et dansk brand med unikke, håndlavede ventekjoler og gravidkjoler i moderne design.
Jeg skabte brandet ud fra min egen oplevelse af, at det var svært at finde cool og stilfuldt tøj under graviditeten uden at skulle gå på kompromis med min personlige stil eller tøjets kvalitet.
Med en baggrund inden for design, produktudvikling og bæredygtighed i modebranchen har jeg valgt at bygge flor copenhagen på min erfaring – og på ønsket om at skabe smukke kjoler, der både tager hensyn til stil, komfort og ansvarligt forbrug.
Generelt er der desværre ikke noget forbrug, der er 100% bæredygtigt. Når det er sagt, forsøger jeg at træffe valg med udgangspunkt i min viden om bæredygtighed. Derfor arbejder vi med deadstock-metervarer (overskudstekstiler fra modeindustrien) og giver dem nyt liv som ventekjoler. Det betyder mindre spild og unikke designs i høj kvalitet.
Stoffet udvælges efter cirkulære designprincipper med henblik på genanvendelse efter endt brug. Jeg undgår fx blandinger af naturlige og syntetiske fibre, da det gør det umuligt at genanvende fibrene.
Kjolerne er først og fremmest tænkt som udlejningsprodukter. En gravidkjole bruges kun i en kort periode, og ved at lade den gå på omgang kan den blive brugt igen og igen fremfor at ende bagerst i skabet.
Hos os kan du leje din kjole fra 5 dage til en hel måned – eller købe din favorit.
Alle kjoler er designet, så de kan styles op eller ned og bruges til både hverdag og fest – fra kontoret til café-daten eller brylluppet.
Min mission er at give gravide kvinder mulighed for at blive ved med at føle sig som sig selv gennem hele graviditeten og bevare deres egen personlige stil uanset anledningen.
Jeg håber, du finder noget, du kan bruge. Og hvis ikke, er du altid velkommen til at skrive til mig – så kan vi udvikle noget sammen.
– Maria, founder
Ps. Spørgsmål til hvordan det virker? Læs mere her.
